Tag Archives: nyhed

Infomation til udebanehold ang. kampe i Vanløshallerne

Kære udehold

I forbindelse med Corona gælder følgende i Vanløsehallerne:

  • Når I kommer til hallerne, vil der lige inden for indgangsdøren være håndsprit som I bedes benytte både når I kommer og når I forlader hallen.
  • I hal 1 er der sat skilte og pile op, der angiver ind – og udgang. Udeholdet starter i enden ved indgangen. Tilskuere går op på balkonen.
  • I hal 2 er der ind- og udgang samme sted, så tag hensyn til hinanden. I hallen er angivet hvor evt. tilskuere kan sidde.
  • Omklædningsrummene er lukket. I bedes derfor møde omklædt.
  • Vi har fordelt kampene, så der er adgang til hallerne min. 30 minutter før kampstart
  • Udskiftningsbænke og stolper vil blive afsprittet mellem kampene.
  • I halvlegen skal holdene blive i hallen.
  • Da der max må være 50 personer i hallen, er vi nødt til at bede jer om højst at komme 15 personer alt inklusive.
  • Så snart kampen er afsluttet, beder vi jer om at forlade hallen så hurtigt som muligt. Alternativt kan I gå i vores cafeteria, hvor I skal huske mundbind.

Der er dog kun plads til 30 personer, så der bedes I rette jer efter personalets anvisninger. Når I skal hjem fra cafeteriaet, bedes I gå ud derfra og ikke gå gennem hallen.

Mange tak for jeres forståelse.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Corona update

Med de nye opstramninger fra regeringen er der sikkert mange spørgsmål til hvordan vi skal forholde os i hallen når vi går til håndbold. Vi har modtaget denne protokol (link) som er retningslinjer til hvordan vi skal begive os med hinanden når vi er i hallen. Desuden er her samlet nogle spørgmål og svar som kan være behjælpelig.

Spørgsmål: Hvordan skal man forholde sig, hvis et hold rammes af Covid-19?

Rent regelteknisk, så falder det ind under DHF’s Turneringsreglement for øvrige rækker, Stk. 8.5 om vejrlig. Hvis man på holdet har mere end 2 spillere, der er smittet med Covid-19, så skal man forholde sig som havde myndighederne frarådet al unødig udkørsel ved en snestorm. Det vil sige kontakte modstanderholder hurtigst muligt og få aftalt en ny spilledato. Modstanderholdet kan IKKE nægte at gå med til at flytte kampen!!

Det er vores klare overbevisning, at der IKKE vil være hold/trænere/holdledere, der kan finde på at melde afbud med henvisning til denne mulighed i den aktuelle smittesituation, uden at det rent faktisk er i overensstemmelse med sandheden. Dertil er situation ganske enkelt for alvorlig. Der vil derfor heller ikke skulle ske anden dokumentation for forholdet, end det man populært kalder ”tro-og-love”. Der stoles på det, der meddeles.

Spørgsmål: Hvordan skal vi forholde os, hvis et modstanderholder ringer og melder afbud som følge af Covid-19 smitte?

Som anført ovenfor, så skal man tage henvendelsen alvorlig og betragte den som troværdig. Derfor skal der findes en ny spilledato. Datoen skal senest 48 timer efter oprindeligt spilletidspunkt være meldt ind til HRØ, så kampen kan genansættes.

Spørgsmål: Det er ikke muligt at varme op i vores hal grundet Covid-19-begrænsningerne. Hvad gør vi så?

Sørg for at begrænsningen kommer på foreningens hjemmeside. Så ved alle gæstehold, at der skal medbringes tøj til udendørs opvarmning. Disse begrænsninger kan være gældende i meget lang tid i mange haller.

Spørgsmål: Det er ikke muligt at bruge omklædningsrummene i vores hal. Hvad gør vi så?

Sørg for at begrænsningen kommer på foreningens hjemmeside. Så ved alle gæstehold, at der skal klædes om hjemmefra og omklædning igen først skal ske hjemme. Disse begrænsninger kan være gældende i meget lang tid i mange haller.

Spørgsmål: Foreningen har ikke en hjemmeside til at lægge oplysningerne ud på. Hvad gør vi så?:

I det tilfælde, at foreningen ikke har en hjemmeside, så sendes oplysningerne til HRØ. Vi vil så oprette en underside på HRØ’s hjemmeside, med oplysninger fra de haller, hvor foreningen ikke har en hjemmeside. Det er stadig foreningens ansvar at sende opdateringer til HRØ, da HRØ ikke har det lokale kendskab, der kan holde siden og oplysningerne ajour.

Spørgsmål: Hvornår sendes adgangskort ud?

Adgangskortenes muligheder for at komme ind til kampe er indtil videre stillet i bero. Det er en beslutning Dansk Håndbold Forbund har truffet, og som HRØ bakker op om. Derfor sendes der heller ikke adgangskort ud til den kommende sæson. Ændrer situationen sig, så vil kortene blive udsendt. I forhold til adgangskort til enkeltpersoner, så overgår disse til en elektronisk udgave fra denne sæson. Også dette er stillet i bero som følge af smittesituationen

Udfordringer:

Vi er godt klar over, at den nuværende situation ikke gør det let at være ansvarlig leder i en frivillig organisation. På den ene side stilles mange spørgsmål fra forældre, trænere, spillere, halpersonale med mere. På den anden side fremsendes en lang række skrivelser og hjemmesidehenvisninger, som kan ændre sig fra dag til dag. Og i dette landskab skal man huske at kommunikere anbefalinger, restriktioner og begrænsninger i sin egen organisation fra top til bund. Det er i sandhed ikke let.

Anbefalinger:

Brug den udsendte Covid-19-protokol som udgangspunkt for den struktur og organisation, der skal være gældende i lige netop din organisation. Sørg for at uddelegere, så ikke kun en person bærer hele byrden eller skal løse alle opgaver, eller kun en person sidder med al viden. Denne situation er ikke overstået i den kommende sæson. Måske vi også ser ind i samme forhold i sæson 2021-2022. Så lav en organisation omkring træning og kamp og kommunikation af retningslinjer og anbefalinger, som er robust og holdbar gennem lang tid. Det er bedre at nedskalere senere end at være bagud midt i sæsonen. Brug konsulenterne. Brug administrationen. Brug dem som sparring og svar-central.

Håber at alle får en rigtig god sæson. Husk: Bevar det gode humør. Hold afstand. Husk god håndhygiejne. Det er vejene til at vi kommer sikkert og godt videre, og at vi kan spille håndbold samtidigt med smitten inddæmmes og bekæmpes.