Tag Archives: Senior

Stærk sæson for seniorsiden i VHC/Vidar

Damerne har efter en sæson med meget få nederlag sikret en direkte oprykning til 3. division.

Det er ikke kun første holdet der har klaret sig godt, anden holdet kan også bryste sig af en oprykning til kvalrækken, hvor det såkaldte Konehold også havde mulighed for at indløse billet til. Men VHC/Vidar satser på vores åbne dametrup, derfor kommer anden dame til at spille kvalrække til næste sæson og Koneholdet forsætter i Serie 1.

Talenttruppen til anden holdet, som vores tredje damehold bliver kaldt, har også haft en god og stabil sæson i Serie 2 hvor de slutter på en 4. plads. De er et stærkt team af seje kvinder med et godt sammenhold, og de har stået klar, når der har været brug for dem på 1. og 2. holdet. Særk sæson for damerne.

På herresiden bliver herre 1 i kval​rækken, herre 2 at blive i serie 1, herre 3 ​er blevet puljevindere i serie 2B og herre 4 bliver trygt i serie 3. En flot sæson, taget i betragtning af, at alle holdene ligger en række højere end ​sidste sæson.

Vi glæder os til sæsonen 2018/2019 med fokus på spilleglæde, sammenhold og et godt socialt samvær.

Velkommen til ny sponsor – Ny Valby Udvikling A/S

Ny Valby Udvikling A/S (Grøntorvet) har valgt at støtte op omkring VHC/Vidar’s dame 1.

Damerne kan nu spille i flotte nye spillerdragter med Grøntorvet logo på.

VHC/Vidar vil gerne sige tak og byde den nye sponsor velkommen i klubben :o)

VHC/Vidar er en organisation, der drives af frivillige og derfor betyder et sponsorat utrolig meget for både klubben og spillerne. Der ligger mange kampe i en sæson og spillertøj bliver hurtigt slidt. Nyt spillertøj er derfor højt værdsat hos spillerne. Dame 1 ligger i øjeblikket nummer 1 i Kvalrækken, og kan forhåbentlig tage den direkte oprykning tilbage til 3. division.

Tusind tak for støtten!

Velkommen til ny sponsor – Dansk Bilferie

Dansk Bilferie har valgt at støtte op omkring VHC/Vidar’s dame 2.

Damerne kan nu spille i flotte nye spillerdragter med Dansk Bilferie logo.

VHC/Vidar vil gerne sige tak og byde den nye sponsor velkommen i klubben.

VHC/Vidar er en organisation, der drives af frivillige og derfor betyder et sponsorat utrolig meget for både klubben og spillerne. Der ligger mange kampe i en sæson og spillertøj bliver hurtigt slidt. Nyt spillertøj er derfor højt værdsat hos spillerne. Dame 2 har indtil videre vundet 3 ud af 4 kampe og vi ser frem til endnu flere sejre med Dansk Bilferie i ryggen.

Tusind tak for støtten!

U-18 Landskampe i Vanløsehallen

I forbindelse med 4-nationersturnering for U18 herrer, afvikles to kampe i Vanløsehallen søndag den 10. Januar.

Kl. 10.45 Danmark – Frankrig

Kl. 13.00 Kroatien – Slovenien

I samarbejde med DHF står VHC/Vidar for en sjov dag med forhåbentlig to spændende kampe. Der er sat 200 billetter til salg hos Billetto

Efter landskampende spiller 3 VHC/Vidar hold kampe og alle tilskuere er selvfølgelig mere end velkomne til at blive og heppe på deres lokale hold.

 

 

Herre 2 rykkede op i serie 1

Det har været en spændende sæson for vores herre 2 hold, der sikrede sig oprykning i den sidste kamp. Efter flere sejrer og nogle enkelte nederlag, skulle den afgørende oprykningskamp spilles mod Espergærde. Holdet skulle vinde den sidste kamp for at rykke op i serie 1.

VHC/Vidars venner havde sponsoreret en bus i dagens anledning, så ungdomsspillere, forældre og fans kunne tage med ud og heppe på herrerne. Kampen bød på spænding helt til de sidste sekunder. Vi var bagud med 2 til 3 mål hele kampen, men i de sidste minutter vender den og vi kommer foran da der er 20 sekunder tilbage. Kampen slutter 25-24 til VHC/Vidar. Der var stor jubel fra de medrejsende fans og fra spillerne på banen.

Tillykke til herre 2.

IMG_8802

CHEFTRÆNER SØGES TIL UNGT OG DYGTIGT HERRESENIOR HOLD

Herreafdelingen i VHC/Vidar er vokset de seneste par år og vores dygtige herresenior mangler en cheftræner, der står for kreativt håndboldspil, sammenhold og ambition. Vi kan tilbyde en herretrup som brænder for udvikling, kreativt sammenspil og oprykning. Herrerne er en blandet skare, hvor der også er plads til et par ”gamle” blandt de mange unge. Holdet har spillet sammen i omkring to år, og flere af spillerne har spillet sammen i ungdomsårene. Ambitionen for holdet er at rykke op i Serie 1 i denne sæson og på længere sigt har holdet potentiale til minimum kvalrækken.

VHC/Vidar tilbyder til dig som Cheftræner:

  • Ambitiøse og dygtige spillere
  • Fokus på udvikling af kompetencer – både inden for håndboldsporten men også personligt
  • Fleksible rammer i forhold til faciliteter og tid
  • Betydningsfuld sammenværd på tværs af niveau og funktion i klubben

VHC/Vidar forventer af dig som Cheftræner:

  • At du har brændende interesse for Håndbold
  • Træneruddannelse eller stor erfaring som håndboldtræner
  • Du skal være vedholdende og strategisk i forhold til spillernes og holdets mål
  • Have fokus på den enkeltes spillers kompetencer og udviklingspotentiale
  • Åben dialog med bestyrelsen og spillere

Stillingerne skal besættes hurtigst muligt med start i medio april/primo maj. Hvis du er interesseret, så kontakt Maria Bagger Grell på Tlf: 22 18 40 34 og få en uforpligtende samtale.

Mål, mål, mål…

Vanløse Lokalavis følger VHC/Vidar tæt og skriver i ugens udgave om VHC/Vidars sejr over Hvidovre. Sejren medførte en flot 2. plads og et skridt tættere på målet om oprykning til 3. division.

I morgen skal VHC/Vidar spille mod CBS der på nuværende tidspunkt ligger nr. 8 i rækken.

Du kan læse hele artiklen her.

1 2