Tag Archives: Vanløse

Ungdomsudvalg

Der ligger rigtig mange opgaver i at drive en håndboldforening som VHC/Vidar. Vi vil nemlig gerne mere end bare få klubben til at køre rundt. Vi vil gerne skabe fællesskaber og sammenhold på kryds af tværs af holdende. Vi vil gerne være med til at skabe nogle sjove oplevelser for vores medlemmer og sørge for at de får den bedst mulige træning.

Ungdomsafdelingen er vokset betydeligt de sidste par år og i den forbindelse er arbejdsopgaverne selvfølgelig også vokset. Vi har derfor oprettet et ungdomsudvalg, der består af ungdomstrænere, forældre og seniorspillere.

Anna: Formand og træneransvarlig
Fie: Skole- og rekrutteringsansvarlig
Amalie: Arrangementsansvarlig
Rikke: Stævne- og turneringsansvarlig
Tonny: Sportslig ansvarlig
Jonas: Håndboldskoleansvarlig

IMG_0504

U-18 Landskampe i Vanløsehallen

I forbindelse med 4-nationersturnering for U18 herrer, afvikles to kampe i Vanløsehallen søndag den 10. Januar.

Kl. 10.45 Danmark – Frankrig

Kl. 13.00 Kroatien – Slovenien

I samarbejde med DHF står VHC/Vidar for en sjov dag med forhåbentlig to spændende kampe. Der er sat 200 billetter til salg hos Billetto

Efter landskampende spiller 3 VHC/Vidar hold kampe og alle tilskuere er selvfølgelig mere end velkomne til at blive og heppe på deres lokale hold.

 

 

KAMPDAG I VANLØSEHALLEN

Søndag den 1. november er der kampdag i Vanløsehallen. Flere hold skal spille kamp på hjemmebane, så kom og støt op om arrangementet. Der vil være kagebod, sandwich og toast i cafeen, indløb med speaker og kampens spiller vil blive kåret. Familie, venner, sponsorer og VHC/Vidarfans er inviteret.

Penge fra kagesalg vil gå direkte til ungdomsafdelingen.

 Vi glæder os til at se jer allesammen til en festlig søndag.

KAMPPROGRAM

09.50: U14 Piger – Gladsaxe HG2

10:50: Herre 3 – ORI FH

12:00 Herre 2 – Viking/Rø

13.15: Ungkonerne – USG3

14.30: Dame 2 – USG2

15.45: Dame 1 – Team København

17.00: Herre 1 – AB

Samarbejde om ungdomshåndbold imellem klubber

Skolehåndbold

VHC/Vidar, IF Stadion og Freja HK har indgået et samarbejde for at styrke tilgangen og fastholdelsen af ungdomsspillere. I den forbindelse blev der stablet en skoleturnering på benene, hvor de lokale skoler var inviteret til at deltage. Elever fra fem skoler deltog i arrangementet

Tredje- og fjerde klasserne dystede mod hinanden i totalhåndbold og femteklasserne spillede håndbold mod hinanden på en større bane. Alle hold havde heppekor med fra deres skole, der var med til at skabe en god stemning med bannere og sange. To landsholdspillere, Anne-Mette Hansen og Anne-Mette Pedersen, var også mødt op for at vise deres støtte til ungdommen. Københavns kultur- og fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen, uddelte medaljer og t-shirts til alle deltagere i stævnet.

Vi håber på at se nogle af eleverne til træning i VHC/Vidar 🙂

Vinterturneringen går på hæld – Brev til spillere og forælde i VHC/Vidar

Kære forældre og spillere i VHC/Vidar

Endnu en sæson går på hæld, og hvilken sæson! Jeres børn og unge har været med til at skabe et fantastik sammenhold både i klubben og på holdene.

I skal vide, at der bliver skelet til vores resultater og metoder her i VHC/Vidar i resten af håndbold-København. Det glæder i høj grad vores evne til at tiltrække og fastholde spillere i ungdomsårgangene. Et godt eksempler på det, er vores voksende drengeafdeling, hvor forældre og trænere har bakket op om hinanden og har skabt to drengehold U9 og U12. Det skal fremhæves, fordi vi ikke har haft drengehold i klubben i mange år, og det kræver hårdt arbejde at starte et hold fra bunden. Tak til jer forældre der har bakket op og til Atle, Andreas, Jonas og Mark, der har lagt en stor indsats på trænersiden.

Videre har vi formået at skabe et U18 pigehold, hvor der ellers er et stort frafald på denne årgang på breddeniveau. Her har Thomas Møller og Nanna Ravn skabt fleksible rammer, der passer til et ungdomsliv, hvor der også er plads til Håndbold.

Og til sidst ligger der også en kæmpe indsats hos vores stabile trænere på U6/8 mix, U10, U12, U14 piger, som stiller op hver uge og sørger for, at spillerne får gode oplevelser og bliver dygtige håndboldspillere. Tak for jeres vedholdenhed, egagement og humør!

Som afslutning på sæsonen sker der forskellige ting i løbet af forårsmånederne. Neden for kan I se de vigtigste datoer for på klubplan. De vil også være tilgængelige på jeres holdsport.

Til sidst skal der lyde et stort tak fra bestyrelsen til jer forældre. Uden jeres interesse og engagement vil der ikke være en så velfungerende ungdomsafdeling! Tak fordi i hjælper med dommervagter, tøjvask og kørsel og alle mulige og umulige opgaver I bliver stillet.

Husk at meld jeres unger til håndboldskolen den første uge af Juli!!

Hvis I har nogle spørgsmål, forslag eller overvejelser, så del dem endelig med mig på annaksand@hotmail.com.
 

Mange sportslige hilsner

Anna Katrine Sand
Ungdomsforkvinde VHC/Vidar

 

Vigtige datoer i foråret:

Påskeferie d. 30/3 – 6/3 (Hallen er lukket i ugedagene)

Haribo cup 24/4 -26/4 (Afslutning på sæsonen for spillerne inden, de rykker op på nye årgange)

Træningspause 27/4 – 4/5 (Vi giver spillerne en uges pause inden de rykker op)

Første træning på de nye årgange 5/5 (Der kan komme nye træningstider for de kommende U14 piger)

VHC/Vidar dag 30/5 (Eftermiddagsarrangement for spillere og forældre med forskellige aktiviteter i og uden for hallen. Årets spiller og årets hyggefis bliver præsenteret)

 

IMG_2664

 

VHC/Vidars håndboldskole 2015

I uge 27 afholdte vi håndboldskole i Vanløsehallen.
De fleste af de børn der deltog spiller til daglig håndbold i VHC/Vidar, men vi havde også tilmeldinger fra børn der normalt spiller i FIF og Freja. De deltagende børn var i alderen ni til 13 år og der var både drenge og piger. Vi havde en fantastisk uge med både hård træning og masser af leg.Teamet for årets håndboldskole var 'Duellen'. Vi startede dagen kl. 9.00 med forskellige opvarmningsøvelser og lege, hvorefter der var træning ved tre forskellige stationer. Første station kunne fx. bestå af forsvarsøvelser, anden station af skudtræning og tredje station af fintetræning. Vi sluttede dagen af med konkurrencer, hvor børnene var delt i hold, der konkurrerede mod hinanden om point. Pointene kunne senere på ugen bruges ved en fælles auktion. Her kunne holdende købe sig til rekvisitter som de kunne benytte i fredagens store turnering. En rekvisit kunne fx være en rygsæk. Hvis holdet bød højest på rygsækken, kunne de til turneringen give den  til en spiller fra modstanderholdet, som skulle spille med den på hele kampen. Dagen sluttede kl. 15 med nogle meget trætte børn.

Håndboldskole1
Til dette års håndboldskole havde vi flere frivilige instruktører end der har været de senere år. Det betød at der var plads til at give børnene en ekstra god træning og at vi var flere om at løfte opgaverne.
Det var en rigtig sjov og god uge.
Håndboldskole2

CHEFTRÆNER SØGES TIL UNGT OG DYGTIGT HERRESENIOR HOLD

Herreafdelingen i VHC/Vidar er vokset de seneste par år og vores dygtige herresenior mangler en cheftræner, der står for kreativt håndboldspil, sammenhold og ambition. Vi kan tilbyde en herretrup som brænder for udvikling, kreativt sammenspil og oprykning. Herrerne er en blandet skare, hvor der også er plads til et par ”gamle” blandt de mange unge. Holdet har spillet sammen i omkring to år, og flere af spillerne har spillet sammen i ungdomsårene. Ambitionen for holdet er at rykke op i Serie 1 i denne sæson og på længere sigt har holdet potentiale til minimum kvalrækken.

VHC/Vidar tilbyder til dig som Cheftræner:

  • Ambitiøse og dygtige spillere
  • Fokus på udvikling af kompetencer – både inden for håndboldsporten men også personligt
  • Fleksible rammer i forhold til faciliteter og tid
  • Betydningsfuld sammenværd på tværs af niveau og funktion i klubben

VHC/Vidar forventer af dig som Cheftræner:

  • At du har brændende interesse for Håndbold
  • Træneruddannelse eller stor erfaring som håndboldtræner
  • Du skal være vedholdende og strategisk i forhold til spillernes og holdets mål
  • Have fokus på den enkeltes spillers kompetencer og udviklingspotentiale
  • Åben dialog med bestyrelsen og spillere

Stillingerne skal besættes hurtigst muligt med start i medio april/primo maj. Hvis du er interesseret, så kontakt Maria Bagger Grell på Tlf: 22 18 40 34 og få en uforpligtende samtale.

VHC/VIDARS VENNER SKABER KLUBLIV

På søndag går bussen til Espergærde fyldt med spillere, trænere og supportere for, at vores 2. herrehold får opbakning til deres afgørende kamp om oprykning til serie 1. VHC/Vidars Venner har sponsoreret bussen til at transportere 50 supportere til kampen.

Den sidste weekend i april går turen til Haribo cup for VHC/Vidars ungdomsafdeling. VHC/Vidars Venner har støttet turen ved at betale holdgebyr og en del af trænernes deltagelse i stævnet.

Dette er to gode eksempler på, hvordan midlerne i vores støtteforening VHC/Vidars Venner bliver brugt. Vennerne har eksisteret mere end 20 år, og har været drevet af tidligere spillere og forældre i klubben. I de seneste år har Jette og Conny været foreningens drivkræfter, og der er kommet  flere nye forældre til for at løfte arbejdet. VHC/Vidars Venner skaber grundlaget for, at vi kan gøre en smugle ekstra for vores medlemmer og særligt ungdommen er i fokus hos Vennerne. De skaber klublivet!

Du kan blive medlem af VHC/Vidars Venner ved at overfører 100 kr./år til foreningen VHC/Vidars Venner på konto nr. 5016 1268524 og skriv dit navn og det hold du evt. er tilknyttet i klubben. VHC/Vidars Venner skal nok minde dig om din årlige betaling via mail eller events.

Vi i bestyrelsen siger tak til Vennerne for deres støtte til klublivet i VHC/Vidar J

Vanløse på den 2. ende

VHC/Vidar havde pavillonen klar, da der var lovet skybrud til Vanløse på den 2. ende. Heldigvis kom skybruddet ikke og Vanløses børn kunne lege med hele lørdagen. Vi havde for første gang lånt en bouncer, som viste sig at være en kæmpe succes og helt sikkert vil blive den næste investering i VHC/Vidar.

2. ende 1

Vi havde sat et streetmål op midt på Herlufsholmsvej, hvor flere børn kom forbi og prøvede kræfter med håndbolden. Derudover var der konkurrence i hvem der kunne få flest point ved at ramme flest spande.

2. ende 4

Vi er nu helt sikre på at Vanløse har talent indenfor håndbolden og vi glæder os til at se flere børn kigge forbi til en træning i Vanløsehallen.

De forskellige aktiviteter hos VHC/Vidar standen, blev igangsat af frivillige fra klubben. I løbet af hele dagen var flere spillere fra VHC/Vidar forbi boden og give en hjælpende hånd med. I VHC/Vidar forsøger vi at involvere så mange frivillige så muligt, så vi sammen kan være med til at skabe en fantastisk håndboldklub.

2. ende 5

Tak for en dejlig lørdag 🙂

Halloween i Vanløse

Fredag den 30. oktober deltager VHC/Vidar igen i år i Halloween i Vanløse. I samarbejde med Sportswear Vanløse stiller vi op foran deres butik med mål, fartmåler og måske også en ny sjov bouncer.

For første gang er VHC/Vidar med på klippekortet. Klippekortet er et kort der kan købes til byens børn, hvor de kan prøve forskellige aktiviteter. Vi stiller op med en fartmåler. Her konkurreres der i hvem der kan skyde hårdest. De flotte præmier sponsoreres af Sportswear.

Alle er velkomne til at komme forbi og prøve, men det er kun klippet fra klippekortet der kan give mulighed for en præmie.

Vi glæder os til at se jer.

 

Fredag den 31. oktober fra kl. 18 til kl 21 på Jernbane Alle foran Sportswear.

 

1 2