I uge 27 afholdte vi håndboldskole i Vanløsehallen.
De fleste af de børn der deltog spiller til daglig håndbold i VHC/Vidar, men vi havde også tilmeldinger fra børn der normalt spiller i FIF og Freja. De deltagende børn var i alderen ni til 13 år og der var både drenge og piger. Vi havde en fantastisk uge med både hård træning og masser af leg.Teamet for årets håndboldskole var 'Duellen'. Vi startede dagen kl. 9.00 med forskellige opvarmningsøvelser og lege, hvorefter der var træning ved tre forskellige stationer. Første station kunne fx. bestå af forsvarsøvelser, anden station af skudtræning og tredje station af fintetræning. Vi sluttede dagen af med konkurrencer, hvor børnene var delt i hold, der konkurrerede mod hinanden om point. Pointene kunne senere på ugen bruges ved en fælles auktion. Her kunne holdende købe sig til rekvisitter som de kunne benytte i fredagens store turnering. En rekvisit kunne fx være en rygsæk. Hvis holdet bød højest på rygsækken, kunne de til turneringen give den  til en spiller fra modstanderholdet, som skulle spille med den på hele kampen. Dagen sluttede kl. 15 med nogle meget trætte børn.

Håndboldskole1
Til dette års håndboldskole havde vi flere frivilige instruktører end der har været de senere år. Det betød at der var plads til at give børnene en ekstra god træning og at vi var flere om at løfte opgaverne.
Det var en rigtig sjov og god uge.
Håndboldskole2