Forberedelserne til årets julekalendersalg er i fuld gang hos VHC/Vidars Venner.
Årets foto af alle ungdomsspillerne er taget, og i år kommer hele 80 spillere + trænere til at pryde julekalenderens forside.
VHC/Vidars Venner er i gang med at opsøge og indsamle præmier til det store julelotteri. Hovedparten af præmierne doneres af faste og loyale erhvervsdrivende i Vanløse, og VHC/Vidars Venner oplever stor opbakning. Overskuddet fra kalendersalget udgør en stor del af VHC/Vidars Venners indtægter. Indtægterne går ubeskåret til klubben i form af tilskud til stævner og sociale arrangementer.
Salget af julekalenderne står medlemmerne for og det forventes at julekalenderen kommer i salg fra start november.