U9, U10, & U11 drenge

På U11 er vi ét hold bestående af 15 friske spillere fra årgang 2013 og 2014. Vi træner to gange om ugen (tirsdag og torsdag). Spillerne er mere eller mindre øvede og vil meget gerne have flere holdkammerater, som også elsker håndbold. Vi er to trænere, to ungetrænere og to holdledere omkring holdet.

 

Vi er her for at lære og have det sjovt!

Træning og kamp skal være sjovt og udfordrende – og vi skal lære noget. Vi forventer af spillerne, at de kommer for at spille håndbold og, at de er klar til at indgå i fællesskabet. De skal møde op til tiden, de skal være omklædt og have indendørssko på, og de skal være klar til at deltage i den træning, som er tilrettelagt af trænerne og til den kamp, som skal spilles. Det skal være sjovt at spille håndbold, og vi skal lære noget.

Holdånd og respekt

Vi arbejder hele tiden på at skabe en god holdånd, hvor vi bakker hinanden op, taler pænt til hinanden og respekterer, at vi alle er forskellige. Vi kun kan dyrke holdsport som hold! Vi har brug for hinanden, og alle skal opleve, at de er ”en del af holdet”. Børnene er forskellige og har forskellige kompetencer – også på håndboldbanen.

Spille fair og socialt

Vi spiller for at vinde sammen - alle sammen. Vi spiller turnering med ét hold og er tilmeldt den række, vi passer til, når vi spiller bedst. Det gør vi for at holde en god progression i vores fælles udvikling og for at spille fair kampe mod hold på samme niveau. Samtidig spiller vi socialt, og alle får mulighed for at være med, når de er klar til det. Vi skifter gerne pladser, så alle prøver kræfter med forskellige positioner på banen.

Forældre er også en del af holdet

Vi forventer at forældrene bakker op om holdet og tager ansvar for, at spillerne møder klar og til tiden og, at der bliver meldt til og fra til træning og kamp.

Vi glæder os til at byde nye holdkammerater velkommen!

TG5_5396-Enhanced-NR

Trænerne

TG5_5418-Enhanced-NR (redigeret)

Frederik

U9-U11 træner

E-mail: U9d@vhc-vidar.dk

TG5_5422-Enhanced-NR (redigeret)

Thomas

U9-U11 træner

E-mail: U9d@vhc-vidar.dk

Træningstider

Tirsdag: 17:15 - 18:30

Torsdag: 16:00 - 17:30